Serritslevvej 175, 9700 Brønderslev

Dejlig ejendom beliggende i naturskønne omgivelser

Velkommen til denne skønne ejendom, der er beliggende i naturskønne omgivelser og med kort afstand til både Jerslev, Serritslev, Brønderslev og Vrå. Her får du en 3.799 m2 stor, ugeneret grund med god afstand til naboer og lige midt i de åbne vidder, der efterlader dig med følelsen af privatlivets fred. På ejendommen har du mulighed for et mindre dyrehold, såfremt det er et ønske.

Derudover er der også rigtig gode muligheder i udhusene, hvis du f.eks. kan lide at rode lidt med biler eller på anden vis ønsker at drive selvstændigt erhverv. Fra adressen er der kort afstand til gode indkøbsmuligheder i Serritslev samt en super friskole og børnehave.

Selve stuehuset har et boligareal på 103 m2, der er yderst godt udnyttet. Idet grunden er stor, har du dog også mulighed for at bygge til, hvis du har behov for flere kvadratmeter. Fra grunden har du en fantastisk udsigt i alle retninger, en hyggelig gårdsplads med terrasse og legeplads til børnene. Ejendommen har for nyligt både fået skiftet tag og vinduer.

Velkommen indenfor

Stuehuset er flot moderniseret og fremstår komplet indflytningsklar. Vi byder velkommen via husets entré med klinker og skabe med skydelåger. Herfra er der videre adgang til et lyst badeværelse med hvidt skabsarrangement og bruseniche.

I stueplan finder du endvidere et lækkert, moderne køkken, der forgrener sig videre ud i en spisestue og stue. Overalt er der flotte trægulve og fritlagte loftbjælker, der tilfører en særlig charme til huset. Husets første sal byder på et soveværelse og værelse med loft til kip og synlige bjælker.

Udhusene danner rammen om en stor garage og et værksted med mulighed for lift til biler på 84 m2. Derudover får du 185 m2, hvor der på nuværende tidspunkt er lavet et fint bryggers med vaskemiljø, fyrrum med nyere pillefyr og mulighed for en stor gildesal.

Alt i alt en superfin og charmerende ejendom, der både byder på gode udendørsarealer, brugbare udhuse samt et moderniseret hus, der er lige til at flytte ind i. 

Kontakt os

  • Casper Vilsen Simonsen

  • Ejendomsmægler, certificeret køberrådgiver, MDE
  • T: 30546256
  • M: 30546256

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Billede

BESTIL GRATIS SALGSVURDERING

Billede

KØBERKARTOTEK

Billede

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Billede

NYESTE HUSE TIL SALG

Billede

ÅBENT HUS

Billede

KØBERRÅDGIVNING